Så faldt den bolighandel endelig på plads mellem køber og sælger, der eventuelt er blevet enige om et afslag i prisen eller fik justeret på nogle specifikationer og/eller krav, så man kunne gennemføre den endelige handel.
Dernæst er det famøse punkt på listen overtagelse af ejendommen i form af – som det lidt gammeldags hedder – skødeskrivning.
Der er dog også noget lidt højtideligt ved at få et skøde, selvom det ikke er et gammeldags skøde med segl, stempel og gotiske skrifter, men man vænner sig nok aldrig helt til at overtage en ejendom, om det så er første eller gang eller nummer rigtig mange i ens liv, og så må der gerne være noget mere eller mindre officielt ved anledningen.
Men selvom det på overfladen kan lyde let at lave et skøde, så er det dog langtfra, og her tænker vi ikke kun på tinglysning, og at der skal være en boligadvokat ind over den opgave.
Der er rigtig, rigtig mange aspekter, paragraffer og jura, der skal overholdes og klarlægges perfekt ned til mindste punktum, så begge parter – køber og sælger – er tilfredse med handlen, hvorfor der ofte er en advokat indover dette skøde på begge sider af handlen.
Ingen af parterne ønsker jo at hænge på noget, de ikke har aftalt, og hvis man ikke har fået styr på de enkelte specifikationer både lovpligtigt korrekt, men også efter købers og sælges ønsker, kan man risikere at stå med et problem, der kan have flere års konsekvenser for både en selv – og måske kommende generationer.
Derfor er det vigtigt, at man ikke kun allierer sig med en boligadvokat, der har styr på elementerne ved en bolighandel og er uddannet dertil, men også en, som du føler tillid til.
Har man helgarderet sig ved skødeskrivningen, hvis køber opdager noget ved boligen, der ikke var specificeret i salgsteksten af boligen?
Hvis nu, hvis køber allerede nu ved, at boligen skal overdrages til børnene senere, har man så fået det med i skødet?
Ikke to bolighandler er ens, og derfor skal en tillidsfuld boligadvokat besigtige skødet hele vejen igennem processen.
